Farver gør en forskel

 

Kom blidhed ind i dit hjem ...

Sæsonens blide farvenuancer kan fremkalde
en tryg og healende følelse i dit hjem ♥

Jeg vil dele noget personligt med dig i dag...

For mig betyder mit hjem utroligt meget. Det er min base - mit 'helle' - og det er her, jeg lader op.

For nyligt flyttede jeg fra min gamle base til en ny. Et nyt hjem, der skulle være min nye base.

Der er dog en del uventede udfordringer, som skal løses - og det påvirker mig selvfølgelig...

Mens jeg venter på løsningerne længes jeg efter selv at have indflydelse på noget af det. Her gør en farvet væg en kæmpe forskel i mit sind.

Jeg har malet en væg i den smukke, healende, beroligende farve, du ser på billedet. Og jeg følte mig straks bedre tilpas.

Se nyheder i disse nuancer her.

Du får en omgående effekt,
når du skifter en farve ♥


Det er nemt at male en væg - og forandringen er omgående.

Jeg er ikke så bange for at tage et modigt valg, for det er jo nemt at lave om igen ;-)

Det ER ikke kun mig, der elsker den farve - eller måske skulle jeg sige spektrum af farver? For det er også sæsonens farveskala.

Den spænder over alle de nuancer, du kan se i naturens vidunderlige nuancer på en flot solopgang - terrakotta, rosa, pink, lilla, koral...

Et nemt sted at starte (hvis du ikke lige vil male en væg, selvfølgelig) er et par stager i en farve, der taler til dig. 

Du kan starte med små detaljer ...

Jeg har glædet mig til, at de kom - de fine vaser og stager med nærmest opal-lignende glas i et væld af farver...

Efterhånden som lyset får mere magt, så sker det hvert år, at der bare MÅ noget nyt til.

En ny farve - en lille vase - og et nyt, lille arrangement.

Jeg synes nærmest, at de fine glasting med de smukke detaljer er næsten helt skulpturelle.